Det er evident at den teknologiske udvikling gør at vi nærmer os singulariteten, det punkt hvor vores civilisations teknologiske udvikling accelererer mod uendeligt. Dette betyder at vi snart vil kunne udvikle superintelligens og vi vil måske være i stand til at slippe enhver form for materialisering og i stedet eksistere som organiseret energi i kosmos. I denne form går vi måske ind i - eller igennem – singulariteten, et paradigmeskift med mange trusler mod vores integritet. Vi kan efter ønske veksle mellem fysisk - og ikke fysisk form - alvidende, udødelige og vi vil måske kunne rejse såvel hurtigt som på tværs af tiden.  Hvis fortid og nutid kan interagere, vil vores bevidsthed måske kunne passere denne barriere – posthumanisme med omdefinering af døden. Energi, intelligens og information synes at forenes i transcendental monisme, og måske slår vi os sammen, og skaber – eller forener os med – Gud. Hvert menneske bliver en del af det guddommelige.