Kvantehukommelse

Mange områder i hjernen er involveret i hukommelsen. Vi kender det fra hjerneskanninger, hvor man kan se aktivitet i forskellige områder dedikeret til hukommelsen. Vi er stolte af vores teknologi og det ser ud som om at vi nu ved, hvor hukommelsen er placeret. Men det er bare ikke rigtigt. Vi ved ikke, hvor hukommelsen er lagret, vi ved kun, hvor de dele af hjernen er beliggende, der er aktive, når hukommelsen er i brug.
Vi er tilbøjelige til at tænke på hjernen som en slags computer - og efter vores mening må det betyde, at der er særlige fysiske lagermedier i hjernen. Men kvantefysikken har bevist, at det måske er en oversimplificering af sandheden om verden, der ikke altid følger vores konventionelle fysiske love. Og det betyder, at vi dermed ikke er i stand til at forklare det. Vi har for eksempel vist, at noget kan være to steder på en gang, og at noget kan være forbundet uafhængigt af tid og afstand, og desuden, at stof og energi kan udveksle.
Information kan lige så godt være i et felt uden for hjernen og kroppen, det har kvantefysikken vist.
At eksplicit placere hukommelse i hjernen svarer til at tro, at et tv-show er i TV - fordi vi kan se det og endda måle aktiviteten i hardwaren inde i tv-boksen. Men virkeligheden er, at det vi opfatter er et helt andet sted og tv er kun et medium for vores bevidsthed om showet.
. Når fjernsynet bliver gammelt og kan give et uklart billede og måske udfald, men showet er der stadig. Og hvis vi slukker, er det der stadig - bare et andet sted.

Måske er der en "pool" af viden og erfaring i universet, og der er en pulje af stof og energi. Og stoffet er kun et aspekt af energi. Transcendental monisme af information lagret i energi.

 

Viden

Viden er en snebold der vokser ned af bakken fra arrogance til ydmyghed - hold den i skyggen, den kan smelte i solen.

Er dette min filosofi – eller er det min tro?

Vakuum indeholder virtuelle fotoner, der hele tiden opstår og forsvinder igen som følge af kvantefluktuation. Nu har forskere ved Chalmers Tekniska Högskola i Sverige vist, at de kan omdanne virtuelle fotoner til rigtige fotoner. De har så at sige skabt lys ud af ingenting. Nature Volume: 479,Pages:376–379,2011. De virtuelle fotoner fanges imellem bevægelige spejle og omdannes til reelle fotoner. Man kan så at sige 'fiske' fotoner ud af intetheden. Men energien hentes fra spejlenes kinetiske energi.

Det vil grundlæggende sige at selv i ”ingenting” findes ”noget”. Ingenting eksisterer ikke, for der er ”noget” – vi kan bare ikke erkende det.

I Transcendental monism er bevidsthed det primære. Energi, intelligens og information er forenet og kan skabe stof, da energi kan transformeres til stof.

Det vi ser som intethed er transcendental monism i en tilstand udenfor vores fatteevne.

Hjernen som kvantefysisk system

Vores bevidsthed består af mindst to grundelementer, hvoraf masse og energi er indenfor vores verdensbillede. Bevidsthedens substantielle del udtrykkes i et multidimensionelt neuralt netværk med dynamisk synaps-determinering. Hukommelsen baseres elementært på synapsaktivitens irreversible strukturering.  Den ikke-materielle del af bevidstheden er et produkt af neuronkompleksets kvantemekaniske status, hvor kvantefysiske superpositioner og entanglement i interaktionen mellem kohærens og dekohærens er vores tankevirksomhed.

Hvad der trigger denne interaktivitet mellem strukturernes kvantetilstande er ukendt, men input fra sanserne er en del af det. Herudover må der være en fundamental genetisk betinget viden.

Alting var kvantefysiskt entanglet fra big-bang, hvilket betyder at alting stadig kan være connectet, og tid og rum er derfor kun en form for strukturering af bevidstheden, hvor illusionen af adskilte objekter danner vores verdensbillede.

Hvorfor smitter det når vi gaber?

Når du ser andre gabe smitter det. Du begynder også at gabe. Hvorfor? Det skyldes spejl-neuroner. Et relativt nyopdaget neuralt system, der er unikt for mennesker og højere dyrearter som f.eks. aber. Vores viden om spejlneuroner er endnu forholdsvis begrænset.

Spejlneuroner blev første gang fundet i 1992 hos macaque aber i et laboratorium i Italien. Man undersøgte neuronaktiviteten hos aber når de udførte forskellige funktioner. F.eks. når aben greb ud efter et æble for at spise det. Det gav et specifikt neuralt aktivitetsmønster. Man opdagede, at når aben observerede at en anden greb ud efter et æble sås det samme aktivitetsmønster. Dvs samme hjerneaktivitet både når aben greb efter et æble eller den så en anden gøre det. Denne aktivitet blev lokaliseret til et neuralt netværk af neuroner der blev betegnet spejlneuroner. Disse neuroner har sandsynligvis stor betydning for vores udvikling, og særligt for vores indlæring og sociale adfærd. Vi behøver ikke at prøve noget for at lære det eller fornemme det. Spejlneuron netværket er formentlig sædet for empati.

Der er undersøgelser der viser at autister har forstyrrelser i deres spejlneuron netværk.

Spejlneuroner spiller sandsynligvis en central rolle for vores opfattelse og forståelse af omverdenen – vores bevidsthed.

Fri vilje?

John-Dylan Haynes, hjerneforsker ved Bernstein Center for Computational Neuroscience i Berlin, bad i et forsøg en række forsøgspersoner om at trykke på en knap med deres venstre eller højre pegefinger, mens de så på en række tal på en skærm. En hjernescanner registrerede undervejs hjerneaktiviteten. Når man gennemgår billederne bagefter ser det ud som om aktivitet detekteres ca 6 sekunder før personen er sig det bevidst og trykker på en knap. Man kan med ca 60 % nøjagtighed vurdere hvilken knap det drejer sig om – altså hø eller ve. Nu er der i forvejen 50% chance for at ramme rigtigt, men okay, det er statistisk signifikant.

Der sker altså en aktivitet i et hjerneområde hvor formålet er en handling ca. 6 sekunder senere.
Hvad trigger denne aktivitet? Er det et produkt af andre aktiviteter rundt omkring i centrene, er den spontan (random) eller er den styret af en (måske ikke-fysisk) aktivitet vi ikke kan eller endnu er i stand til at kunne registrere?
Er der på et eller andet niveau en kobling mellem materiel og ikke materiel baseret hjerneaktivitet?
Hvis vores bevidsthed bare summer rundt og fyrer neuroner i hjernecentrene, og initieringen af aktiviteten for handlingen alene trigges af dette, ja, så har vi (hjernen) ganske vist en fri vilje, men bevidstheden må siges at halte noget efter.
Hvis aktiviteten ikke trigges fra hjernen, ja, så er der et forklaringsproblem – men det må vel betragtes som over-kill, hvis en simpel beslutning om at trykke på hø eller ve knap skal bestemmes fra et metafysisk niveau.
Hvis disse forsøgsresultater er korrekte og og dermed giver perspektiv, må man kunne koble en computer til scanneren, hvor computeren registrerer, analyserer og determinerer handlingen inden den bliver bevidst, og computeren kan endda nå at ændre på handlingens konsekvens, f.eks ved at slukke for en knap den ikke ønsker aktiveret på et givet tidspunkt, eller flytte et glas vand hvis man griber ud efter det. Hvis man virkelig har ca 6 sekunder til at interagere, vil der kunne manipuleres meget med omgivelserne, inden en ønsket handling udføres. Computeren vil i realiteten kunne simulere et rum omkring forsøgspersonen, så det føles enten som om man slet ingen vilje har – eller de ønskede handlinger udføres før man er sig dem bevidst. Sikke perspektiver.

Hvad er det der styrer vores hjerneaktivitet mens vi endnu ikke er blevet bevidst om handlingen?

Virtual reality

Hatsune Miku er meget populær og optræder gerne live i Japan. Hendes koncerter er så godt som altid udsolgt.  Hatsune Miku er en animeret figur – ikke noget menneske. Når Miku optræder, er det som animeret hologram på scenen, programmeret på forhånd af hendes ejere i Crypton Future Media. Mikus stemme er modelleret over en 'ægte' sangers og derefter kørt igennem digital manipulation.

Publikum jubler og tilbeder hende, som var hun en fysisk realitet. Hologram teknikken er blot et skridt på vejen i vores teknologiske udvikling hvor der hele tiden sker tilvalg mod konvertering af virtual reality mod reality. Først havde vi f.eks. radio, så kom stereo, herefter sort-hvid TV, senere farver og nu 3D. Det er en udvikling over 100 år. Hvordan bliver så de næste 100 år, eller måske 500 år?

Hvis accelerationen i udviklingen foregår uden forstyrrelser vil udviklingen hurtigt overgå fantasien.

“Any sufficiently advanced technology is indistinguishable from magic”    Arthur C. Clarke

Singulariteten i denne udvikling må være når Hatsune Miku bliver et rigtigt menneske – skabt af os.